Her købte vi danske jordbær, som til aften blev nydt af de røde plastikskåle, lige som jeg husker det fra min bardom :)
Her har altid været dejligt at holde ferie og til ferieminderne hører også:
- at pille kartofler sammen med min morfar, siddende på kanten af terrassen med en balje fyldt med kartofler
- at blive badet i den store brune balje som lille - med vand varmet på komfuret (det var før vi fik indendørs bad)
- "det kolde gys" da vi blev lidt ældre - den udendørs bruser med koldt vand, der, ligesom den brune balje, blev brugt før vi fik indendørs bad
- kl. 11 øl om formiddagen - og sodavand til børnene :)
- at "wumme" de tomme dåser med den tunge parasolfod efterfølgende
- at handle ind ved grænsen og forsøge at omregne fra D-mark til danske kroner og samtidig holde rede på hvor mange penge man havde tilbage at købe for
- at spise al det nys indkøbte slik så snart vi nåede tilbage til sommerhuset
Og mange, mange andre skønne minder, som det sikkert ville fylde alt for meget at skrive ned her... :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar