Clear day

Viser opslag med etiketten The Scotch Whisky Experience. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Scotch Whisky Experience. Vis alle opslag

torsdag den 21. april 2011

The Scotch Whisky Experience & Edinburgh Castle

Vi mødtes hjemme hos mig, og gik så op for at se om vi kunne bestille en tur i The Scotch Whisky Experience over middag, efter besøget på Edinburgh Castle. Det var ikke muligt at bestille plads på forhånd, og da Tanja og jeg tidligere havde oplevet ikke at kunne få pladser om eftermiddagen besluttede vi at starte der og se Edinburgh Castle bagefter.

Vi startede med en tur i en stor whisky tønde, mens vi kom igennem de forskellige faser af whisky-produktionen. Derefter kom vi ind og fik lidt at vide om de forskellige whisky-distrikter og det var også her vi kunne vælge hvilken whisky vi ville smage. Vi kunne vælge en single malt fra et af de fire distrikter: Lowlands, Highlands, Speyside og Islay, eller en blended.
Vi valgte alle tre Speyside (blå) og fik en Glenlivet. Den smagte rigtig godt, og Merete var overrasket over at finde en whisky hun kunne lide. Ligesom da Tanja og jeg havde været der, blev vi guidet igennem hvordan vi skulle dufte til og smage på whiskyen, mens vi stod i et stort lokale med den kæmpe whiskysamling. Efter selve whiskysmagningen kom vi ind til de mere sjældne flasker, og deres whiskybar.


 Flasken har ikke været åbnet - indholdet er fordampet over årene pga. små utætheder ved proppen

 De to ældste flasker i samlingen: til venstre for skiltet en flaske fra 1897 - til højre en fra 1904


Far havde fødselsdag i mandags, så da vi efter rundturen besøgte deres whisky butik fik jeg købt fødselsdagsgave til ham J

Efter whisky-oplevelsen gik vi op til slottet, hvor vi allerede udenfor kunne se at der måtte være en eller anden speciel anledning. Der var nemlig stillet to skilderhuse op ude foran, hvor der foran hver stod en kilt-klædt soldat med maskingevær med bajonet og det hele.


Vi fik taget billeder, og gik så videre ind, hvor hele det store område med kanonerne var spærret af, og i det samme hørte vi kanonskud. Det blev bare ved og ved, og vi kunne se at der nu var tre kanoner hvor ”The One O’clock Gun” ellers står. Vi kom så i tanke om, at det måtte være i anledning af Dronning Elizabeths 85 års fødseldsdag, og jeg spurgte en ansat hvor mange gange kanonerne blev fyret af. Hun fortalte at der var 21 ud til salut - så det blev ved længe J
Vi så også et militærorkester komme marcherende mens de spillede, så selvom det var min tredje gang oppe på slotte var det alligevel anderledes end de to andre gange jeg havde været der.



Vi var rundt og se de forskellige museer, og nød udsigten. Der var desværre ret diset, så vi kunne ikke se helt ud til vandet som dengang jeg var deroppe med Lars, men det var nu stadig flot.







Der var tid til at nå en enkelt tur med turbusserne, så vi tog en runde med Mac Tours, som har gamle veteranbusser. Efter turen gik vi på The Filling Station og spiste aftensmad. Vi fik alle spareribs, og blev godt fedtede af at spise dem, og det smagte præcis ligeså godt, som da jeg fik det sammen med Lars J



søndag den 20. marts 2011

The Scotch Whisky Experience

I dag stod vi også tidligt op, og gjorde klar til endnu en omgang oplevelser.
Vi startede med The Scotch Whisky Experience, som ligger oppe i nærheden af Edinburgh Castle.



Som første del af oplevelsen blev vi anbragt i en stor whisky-tønde, og fik en tur gennem de forskellige faser i whisky-produktion.
Der blev fortalt om hvordan byggen blev tørret, om vandet der blev brugt og om gæren som sætter hele processen i gang. Efter turen kom vi ind i et lokale, hvor man kunne se noget om selve aldringsprocessen, og hvilken betydning lagring på fade af forskellige træsorter (og tidligere anvendt til forskellige formål – som lagring af sherry eller amerikansk bourbon) har for whiskyen.

Derefter kom vi ind i et lokale med et u-formet bord, hvor der ved hver plads var cirkler i fire forskellige farver, som repræsenterede hvert af de fire største whisky-distrikter: Lowlands, Highlands, Speyside og Islay. I midten var en fire-farvet cirkel som repræsenterede de blendede whiskyer.


Her fortalte guiden lidt om de forskellige områder, og hvad der var karakteristisk for dem, mens der blev vist en film, og vi kunne skrabe på et kort med fire felter, et for hvert distrikt, og dufte noget af det der kendetegnede området.


Derefter skulle vi vælge hvilken type whisky vi kunne tænke os at smage – jeg valgte Speyside, mens Tanja valgte Highlands.

Så fik vi at vide vi skulle tage vores glas med, og blev vist ind i et stort lokale med en whiskysamling med over 3000 flasker, som havde tilhørt samleren Claive Vidiz.


Her fortalte guiden om, hvordan man ved at svinge whiskyen rundt i glasset, kunne se på striberne der blev på siderne, om whiskyen havde en light, medium eller full body. Lange tynde striber, der gik helt til bunden af glasset, betød en light bodied whisky, mens en kant der blev hængende øverst i glasset betød en full bodied whisky.
Så fortalte hun hvordan man duftede til den, med næsen helt nede i glasset og munden let åben, og forklarede at man som regel skulle smage på whiskyen ren først, og derefter kunne vælge at tilføre nogle dråber vand, for at hæve temperaturen en smule og dermed måske bedre kunne opfange nuancerne.


Derefter smagte vi på whiskyen, som var stærk - men god J



Der er nu ikke noget som en whisky lige fra morgenstunden!


De fem forskellige typer whisky vi kunne smage


 Nogle flasker så ud til at have været åbnet, men vi fik at vide at det ikke er tilfældet. Det skyldes ganske små utætheder hvor flasken er lukket, hvilket betyder at en del af whiskyen i flasken med tiden fordamper.




Så gik vi videre ind til den del af whiskysamlingen, hvor de dyreste flasker fandtes.

 I midten ses den på købstidspunktet dyreste whisky, i flaske belagt med sølv - pris $1000.

 Skaksæt - miniatureflasker med form som skakbrikker

Blended whisky i millenium udgave.
Den samlede alder på de whiskys den indeholder er 2000 år. 

I samme lokale som de mere specielle flasker var der også udstillet forskellige ting, og der var en whisky-bar hvor man (mod betaling naturligvis) kunne vælge at smage på nogle af de mange whiskys.

 Kunstværker af gamle whisky-tønder


 Pagode tag - det første blev bygget på et distilleri i Speyside i 1889


 Den velassorterede whisky-bar

Glasset fik vi lov at få med hjem J

Skulle du nu, ligesom jeg, have fået lyst til at høre The Doors' Alabama Song (Whisky Bar) findes den her