Edinburgh Farmers Market og Mary King's Close

Tanja havde fået besøg af Lasse i går og da det var rigtig godt vejr, gik vi alle tre ned på det lille marked for enden af gaden og fik handlet lidt.

Bagefter gik vi en tur rundt i byen, det var helt fantastisk for vejret var bare så skønt. Vi gik ned til Mary King’s Close for at se om der var ledige pladser. Der var plads kl. 16.40, så vi bookede billetter og gik så lidt mere rundt i byen og fandt et sted at spise frokost.

 

Camera Obscura

Boswell's Court

 

St. Andrew Square

"Into the deep" - fotoudstilling, St. Andrew Square

Kl. 16.30 var vi tilbage ved May King’s Close og vi startede turen rundt under jorden. Det var rigtig spændende, og guiden der viste os rundt og fortalte dernede var rigtig god. Hun fortalte, at selvom mange sikkert troede det, havde de der boede i Mary King’s Close og de andre closes i nærheden, ikke boet under jorden.
Det var først senere at det hele var blevet dækket til, da man opførte City Chambers.
Hun fortalte om livet i de forskellige closes, og om hvorfor man drak alkohol og ikke vandet fra the Nor’ Loch…

Da vi først havde hørt om hvordan toiletspandene og andet affald blev smidt i gaderne og derfra gled ned ad gaderne og til sidst endte i the Nor’ Loch, vil jeg sige at det var meget forståeligt!!!
The Nor’ Loch lå der, hvor Princes Street Gardens nu ligger, og vi fik at vide at ovennævnte måske er en af grundene til at området i dag er så frodigt.

Det var spændende og også lidt uhyggeligt at gå rundt dernede, og en enkelt på vores tur skulle måske have overvejet at gå igen, da guiden indledningsvis spurgte om nogen led af astma, epilepsi eller på nogen måde havde sarte nerver. Det skete nemlig mere end én gang at hun skreg som en stukket gris – til stor morskab men også forskrækkelse, for os andre J.
Det var ikke tilladt at tage billeder nede i Mary King's Close, men her ses en model.

Du kan læse mere om Mary King's Close her og her

Sidste dag med besøg af mor og Thorkild

Jeg havde ikke fri i dag, så mens jeg tog afsted på arbejde tog mor og Thorkild i Mary King's Close og en tur op for at se Edinburgh Castle.

Om aftenen inviterede de på middag hos "Maxie's", hvor de også havde fået frokost. Der var rigtig hyggeligt og maden var god J

Gåtur i Edinburgh og et par museumsbesøg

I dag ville vi ned og se Mary King’s Close på the Royal Mile, men desværre var alle ture booket, så vi måtte gå igen. Mor og Thorkild fik dog bestilt til i morgen, så de kan tage derned mens jeg er på arbejde.
I stedet gik vi hele vejen ned ad the Royal Mile, og kom ved Canongate forbi to små museer, The People’s Story og Museum of Edinburgh. Mor og Thorkild ville gerne ind og se dem, så det fik vi lidt tid til at gå med, inden vi fortsatte helt ned for enden af gaden og kom ned til parlamentet og Palace of Holyroodhouse.

The Heart of Midlothian, som viser placeringen af den gamle toldbod - administrativt centrum, fængsel og sted for offentlige henrettelser

Man forstår godt hvorfor de kaldes closes J

En af de små "Christmas Shops" som har åbent hele året

Statue af den skotske poet Robert Fergusson udenfor Canongate Kirk

 Palace of Holyroodhouse

The Highlands & Hamish the Highland Cow

I dag tog mor, Thorkild og jeg på en bustur i det skotske højland. Vi startede fra Edinburgh Castle klokken 8.10 med vores guide Billy bag rattet, og satte kursen mod Kilmahog, som var første stop på turen. Med sig havde han en "lærling" Cameron. Billy var fra Glasgow, mens Cameron var fra Edinburgh, så det fik de meget sjov ud af.
Ifølge Billy var Glasgow i hvert fald meget bedre end Edinburgh, selvom han indrømmede at Edinburgh var langt den smukkeste af de to byer. Til gengæld mente han, at folk i Glasgow var meget venligere end folk i Edingburgh J

På vej til det første stop, Kilmahog, kunne vi se Stirling Castle, men kunne ikke få nogle ordentlige billeder fra bussen.
Vores guide fortalte lidt om højlandskvæget, higland cows, som ifølge ham kun blev kaldt sådan af de "fine" folk (fx fra Edinburgh) og at andre kaldte dem "hairy cooooooooos".
Ved Kilmahog fik vi mulighed for at fotografere Hamish og hans "kone" Heather - to eksemplarer af racen "hairy cooooooooo".
Her fik vi også historien om dengang Billy havde sagt til en flok gæster på en tur, at de ved Kilmahog kunne se Hamish, men da de nåede frem var Hamish ikke at se nogen steder. De fandt så ud af, at Hamish var blevet hentet for at blive vasket - noget der vist sker jævnligt så han kan se godt ud når turisterne tager billeder af ham!

 Hamish - the hairy cooooooooo

Heather

Efter det korte stop fortsatte vi videre mod Glencoe og fik på turen fortalt historier om William Wallace, Rob Roy og den drabelige historie om Campbell klanens massakre mod MacDonald klanen.

Der var et par ophold på vejen, hvor vejarbejde tvang os til at holde stille, men ellers kørte vi stille og roligt gennem det skotske landskab, og så forandringen efterhånden som vi bevægede os fra lowlands til highlands.
Da vi nåede til Glencoe (glen er det skotske ord for dal, mens ben betyder bjerg.) var det desværre meget diset og det var begyndt at sne, så udsynet var ret begrænset. Alligevel var det meget imponerende, og vi fik da også taget lidt billeder J.

 

Imens vi kørte igennem bjergene, spillede guiden sin ”dramatiske bjergmusik”, som var soundtracket fra ”Den sidste Mohikaner”.

Vi fortsatte mod Fort William og videre mod Spean Bridge, hvor vi stoppedefor at få frokost. Her var også mulighed for at få en gratis whisky (godt nok en lille en – men det smagte nu meget godt).
Efter frokosten fortsatte vi igen nordpå, gennem The Great Glen op mod Loch Ness. Da vi kørte gennem Glencoe i det dårlige vejr, fik vi at vide at det faktisk var det bedste vejr, hvis vi håbede på at se Loch Ness uhyret.
Guiden havde nemlig sin egen teori om, at Nessie ikke bryder sig om solskin, da alle de gange uhyret er blevet set har været i gråvejr og dis J.

Desværre kunne vi heller ikke rigtig se Ben Nevis pga. vejret da vi kørte gennem the Great Glen, men måtte tage guidens ord for, at det altså var UK’s højeste bjerg vi kørte forbi.

Desværre for vores chancer for at se Nessie, klarede det op da vi kom nærmere Loch Ness, men det var nu skønt at solen tittede frem og disen var lettet, da vi nåede til Urquhart Castle.

Urquhart Castle  

Her kunne vi vælge at besøge slotsruinen og derefter tage en halv times sejltur til Clansman Harbour, eller tage videre med bussen til Clansman Harbour og i stedet tage en times sejltur (½ time hver vej) til Urquhart Castle.
Vi valgte det sidste, og kørte fra Urquhart Castle mod Clansman Harbour med bussen. På vejen kom vi gennem en lille by,Drumnadrochit, som Billy fortalte os betød ”The rich by the bridge”.

Ved Clansman Harbour havde vi ca. en halv time pause som kunne bruges i deres souvenirshop, hvor der var mulighed for at få næsten alt tænkeligt med billeder af Loch Ness uhyret eller hairy cooooos på, inden vi gik ned til havnen og tog med den lille båd lidt i 15.
Det var en rigtig hyggelig sejltur, og vi fik taget nogle rigtig fine billeder af Urquhart Castle fra vandet.

Loch Ness

Urquhart Castle

Den lille "bar" ombord

Efter den lille sejltur kørte vi igen videre nordpå mod Inverness, som kaldes højlandets hovedstad. Guiden fortalte os, at ”Inver” betyder ”by the mouth of a river” – så Inverness betyder ”by the mouth of the River Ness”.

Fra Inverness og ned mod Pitlochry kom vi bl.a. forbi Blair Castle, Dalwhinnie Distillery og nåede det højeste punkt på A9, Drumochter Summit 1508 ft. (460 meter) over havets overflade.
Det sidste korte stop havde vi i Pitlochry, hvor der var mulighed for at strække ben og købe en forfriskning inden vi igen satte kursen mod Edinburgh. Det var ved at være mørkt, og den sidste 1½ times tid kunne vi ikke se meget af landskabet, men Billy fortalte alligevel hvad vi kom forbi, så vi kunne få en idé om hvad der var i området.

Vi var tilbage i Edingburgh omkring kl. 20.15, så vi valgte at tage mad med hjem J