Omkring kl. 12. 15 tog jeg bussen ud til lufthavnen og hentede mor og Thorkild, som skal være her indtil på torsdag.
Da vi kom hjem til lejligheden fik de pakket ud, og jeg fik overrakt de ting jeg havde "bestilt" hjemmefra. Läkerol og rugbrød :)
Mor var gået helt amok og havde taget 20 æsker Läkerol og 8 rugbrød med, så nu er fryseren godt fyldt.
Da Tanja og jeg havde fået billetter til endnu en teaterforestilling om aftenen, havde jeg som en overraskelse bestilt billetter til mor og Thorkild, så de ikke skulle sidde alene hjemme den første aften de var her.
Vi gik en lille tur rundt i byen om eftermiddagen, så de kunne få set lidt af centrum - og da vi kom hjem lavede vi aftensmad og gjorde os klar til at tage i teateret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar