Clear day

torsdag den 3. marts 2011

Nye arbejdsopgaver - endelig...

Jeg fik ikke den bedste start på mit ophold herovre, da afdelingen jeg skulle være i troede, at jeg var "social work student".
Jeg derfor tildelt en opgave jeg slet ikke kunne overskue og måtte sige fra overfor, og i stedet blev der lavet en aftale om, at jeg, imens de fandt ud af noget andet, skulle være sammen med en kontorassistent på et af de kommunale plejehjem.

Jeg blev taget rigtig godt imod, men desværre var det noget sløjt med opgaver til mig, da Margaret, som kontorassistenten hedder, kun er der deltids og jeg ikke havde adgang til nogle af systemerne hun bruger. Så om eftermiddagen når hun var gået hjem var der ikke meget jeg kunne lave. Jeg blev igen og igen lovet, at nu skulle de nok snart finde ud af noget, men så var der lige en der var på ferie og ikke den bedste kommunikation....

Nu er der heldigvis kommet styr på tingene, så jeg tre dage om ugen skal arbejde i council'ets External Relations Unit og to dage om ugen i Health & Social Care - begge afdelinger i Waverley Court.
Opgaverne i Health & Social Care er ikke de allermest spændende, men til gengæld er der noget mere udfordring i opgaverne i den anden afdeling, så en  kombination af de to tror jeg kommer til at fungere fint.

Den kommunale administrationsbygning, Waverley Court

Mit adgangskort til Waverley J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar