Clear day

onsdag den 6. april 2011

Så kom Lars endelig :)

I dag var det endelig dagen, hvor Lars skulle komme på besøg. Jeg stod op i god tid og brugte morgenen på at tulle rundt, rydde lidt op og gøre klar til at hente ham i lufthavnen.
Da jeg gik op til bussen var det begyndt at regne, og det blev bare værre og værre mens jeg nærmede mig lufthavnen... Kl. 11.30 landede flyet fra København og omkring 11.50 kunne jeg endelig kysse Lars og byde ham velkommen til Skotland J
Mens jeg ventede i lufthavnen var det klaret op, så da vi kom udenfor var det blevet solskin - rigtig dejligt!

Vi tog bussen ind til byen og gik hjem, fik sat bagagen og fik lidt frokost. Derefter besluttede vi os for at gå en lille tur, nu hvor vejret var blevet så fint.

Lars foran lejligheden med Edinburgh Castle i baggrunden

Vi havde snakket om at prøve en behandling hos Appy Feet, så vi gik ned ad the Royal Mile, over North Bridge og ned til St. James Shopping Centre.
Her gik vi ind til Appy Feet og efter udfyldelse af nogle papirer og vask af fødderne, kunne vi stikke dem ned i hvert vores bassin med små Garra Rufa fisk.



 


Vi fik hvert et kvarters "fiske-pedicure" og i starten var det svært ikke at grine, da det kildede helt vildt, især når de var i gang mellem tæerne. Efterhånden som man vænnede sig til følelsen var det lidt som at få en fodmassage - af bittesmå fisk J
Fiskene har ingen tænder, men nipper forsigtigt den døde/hårde hud af og man har de blødeste fusser bagefter.

Du kan læse mere om Appy Feet her

Jeg havde købt nogle gode bøffer, så aftensmaden spiste vi hjemme og så blev der ellers bare fladet ud i sofaen og nydt, at vi endelig kunne hygge sammen J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar