Rosslyn Chapel

Vi sov længe og brugte formiddagen på hygge herhjemme, inden vi besluttede os for at besøge Rosslyn Chapel.

Så over middag tog vi bussen til Roslin, stod af ved The Original Rosslyn Hotel og gik det sidste lille stykke op til kirken.

Her gik vi lidt rundt og beundrede den helt fantastisk udsmykkede kirke, inden en guide fortalte om kirkens historie.
Han fortalte bl.a. om familien St. Clair, krypten og hvad der måske (og måske ikke) lå gemt under gulvet i kirken, og om mesterens og lærlingens søjler.

Mesteren havde hugget den ene af to søjler, og var ret tilfreds med den. Han ønskede at den anden søjle skulle være endnu smukkere, så han tog på en rejse til Italien for at søge inspiration.
Mens mesteren var væk, så hans lærling i en drøm, hvordan søjlen skulle se ud. Af uvisse årsager fik lærlingen tilladelse til at gå i gang med arbejdet, og da mesteren vendte tilbage fra sin rejse, var den anden søjle smukt udhugget.
Lærlingens søjle var smukkere end mesterens egen, så i jalousi og vrede, myrdede han lærlingen. Mesteren blev dømt til døden for sin forbrydelse, og over indgangen til kirkerummet findes to hoveder hugget i sten, der menes at forestille den stakkels lærling og den jaloux mester.
Mesteren er placeret således, at hans ansigt peger direkte mod lærlingens søjle, og derfor i al evighed er tvunget til at se på dennes mesterværk.

Det var desværre ikke tilladt at tage billeder inde i kirken, så hvis du har lyst til at se mere, så klik her

Age of Arousal at the Royal Lyceum Theatre

Tanja havde fået to billetter til forestillingen "Age of Arousal" af en kollega, så kl. 19.30 mødtes Tanja, mor, Thorkild og jeg med Rebecca og hendes mand ved  the Lyceum.

"Age of Arousal"

1885 - a time of great passion, great confusion. Virtue is barely holding down its petticoats. Women are bursting their corsets with unbridled desire. Determined to make women rich, ex-militant suffragette Mary Barfoot and her devoted protégé and lover Rhoda enlist female students to master the new invention that will gain them freedom – the typewriter. Three spinster sisters are invited into the school to rescue them from poverty, setting in motion an odyssey of alcoholism, cross dressing and sexual revolution.
Enter Everard Barfoot, Mary’s cousin, an ex-doctor in his 30s about to embark on a life of leisure, and suddenly all the characters in this lavish sexy ensemble piece are erupting with discoveries, contradictions and epiphanies. Genre busting, rule-bending and ambitiously original.


Stykket var rigtig godt - gode skuespillere, specielle kostumer og gode reaktioner fra publikum hele vejen igennem.
Vi fandt dog ud af i pausen, at det tilsyneladende ikke var alle, der syntes om stykket. En gæst, der sad ved siden af mor og Thorkild, rejste sig og gik da Mary Barfoot og Rhoda ca. 5 minutter inde i forestillingen kyssede hinanden... - måske havde han ikke læst omtalen?!

Da forestillingen var færdig gik vi på en hyggelig lille pub "Blue Blazer" og fik smagt på lidt af det skotske øl :)

Besøg hjemmefra :)

Omkring kl. 12. 15 tog jeg bussen ud til lufthavnen og hentede mor og Thorkild, som skal være her indtil på torsdag.

Da vi kom hjem til lejligheden fik de pakket ud, og jeg fik overrakt de ting jeg havde "bestilt" hjemmefra. Läkerol og rugbrød :)
Mor var gået helt amok og havde taget 20 æsker Läkerol og 8 rugbrød med, så nu er fryseren godt fyldt.

Da Tanja og jeg havde fået billetter til endnu en teaterforestilling om aftenen, havde jeg som en overraskelse bestilt billetter til mor og Thorkild, så de ikke skulle sidde alene hjemme den første aften de var her.

Vi gik en lille tur rundt i byen om eftermiddagen, så de kunne få set lidt af centrum - og da vi kom hjem lavede vi aftensmad og gjorde os klar til at tage i teateret.

Haggis!!!

Lige for tiden sidder jeg sammen med en kontorassistent, Margaret, på plejehjemmet Jewel House. Da beboerne skulle have haggis til frokost, spurgte Margaret mig om Tanja og jeg havde fået smagt det.
Da jeg svarede nej til det, spurgte hun om jeg så ikke ville prøve at smage, og før jeg kunne nå at sige pænt nej tak, havde hun været forbi køkkenet og hente en portion til mig.

Traditionelt består haggis af en blanding af hakket lunge, lever og hjerte, som blandes med løg, havregryn og krydderier og derefter stoppes tilbage i det arme dyrs mavesæk, hvorefter det koges.
Margaret kunne dog berolige mig med, at kokkene på Jewel House ikke benytter lunge i deres haggis, men at den så vist i stedet indeholdt nyre. Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes det var bedre....

Når haggis'en er kogt, serveres den med "nips and tatties" - kartoffelmos og mos af pastinak/majroe.
Jeg fik selvfølgelig hele balladen, og kastede mig så ud i den nye oplevelse.
Det smagte egentlig okay, tror mit største problem var tanken om hvad det indeholdt! Sammen med kartoflerne og rodfrugterne var det bestemt spiseligt, men det bliver nok aldrig en livret :)



Nationaldigteren Robert Burns skrev i 1787 digtet "Adress to a Haggis", som traditionelt fremsiges ved serveringen af haggis på "Burns Night" d. 25. januar - Robert Burns fødseldag.

City sightseeing

I dag havde vi besluttet at tage med sightseeing busserne rundt i byen - på denne årstid er der tre forskellige at vælge imellem.

Busserne starter alle fra Waverley Bridge, og kører så rundt til de forskellige seværdigheder i Edinburgh, med mulighed for at stå af og på som man har lyst til, hvis man ønsker at se nogle af seværdighederne.

 

 

Vi startede med Majestic Tours, som kører helt ud til vandet ved Leith og det store shopping center Ocean Terminal.

Vejret var gråt og overskyet da vi tog afsted, men heldigvis holdt det tørt. Da vi nåede tilbage til waverley Bridge efter den første tur, sprang vi på næste bus - City Sightseeing Tours - og så lidt flere seværdigheder. En del af stoppene er de samme, men det var ikke samme rute busserne kører, så der var trods alt lidt forskel.

St. Andrew Square

 Typisk udsigt over Edinburghs tage med de mange små skorstene

 

 

 Arthur's Seat

 Myten om de nærige skotter kan man godt glemme - Her ses den nye parlaments bygning, som var budgetteret til at koste £40 mio. , men som endte med at koste £400 mio.!!!!

 Her er stadig koldt, men det er ganske vist - foråret er på vej :)

Da vi afsluttede bustur nr. 2 var vi blevet godt kolde, da vi selvfølgelig skulle sidde udenfor i open-top busserne for at kunne se mest muligt :)

Tanja på en af tour-busserne



Så vi valgte at trave lidt op og ned ad Princes Street og Rose Street, og fik så en solid frokost. Med maverne fyldte og varme i fingre og tæer igen, hoppede vi på den sidste bus - Edinburgh Tours - og kørte rundt i byen en sidste gang.

Som lovet i vejrudsigten var det klaret op, så det meste af vores sidste tur foregik i solskin, med udsigt til blå himmel - pragtfuldt :)

 Det store ur på Balmoral, som efter sigende er tre minutter foran (undtagen til Hogmanay/nytår), så de travle rejsende der skal med toget fra Waverley ikke kommer for sent.

Balmoral på en smuk solskinsdag :)

Efter busturene gik vi en tur i Princes Street Gardens, som (ligesom resten af Edinburgh i øvrigt) er fyldt med "memorial benches". Bænkene er doneret/sponsoreret af de afdødes familier og på hver sidder en lille metalplade med en inskription om, hvem der mindes og hvem der har doneret bænken.

Memorial bench

 Små krokus spirer frem i Princes Street Gardens - og vidner om forår på vej :)

For enden af Princes Street Gardens ligger National Gallery of Scotland, og da der er fri entre til alle byens gallerier, besøgte vi galleriet på vej hjem.